Mads Østergaard

Mads Østergaard (født 1985). Cand. Mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med studier i litteraturvidenskab og filmvidenskab. Med andre ord en halvstuderet røver.

Han har undervist i dansk litteratur og sprog, spillet røvballeorgel, vasket trapper i udenrigsministeriet, råbt og skreget i et sydstatsrockband og som følge af et væddemål tygget sig igennem hele Karl Marx’ Kapital.

Efter at have været i mesterlære hos René Fredensborg, blev han kastet hovedkulds ud i sin radiodebut som vært på AK 24syv i september 2014, hvor hans interesse for alt fra performancekunst, forsamlingshuse, grønlandsk populærmusik, apokalyptisk litteratur og gangsterrap til stadighed forsøges formidlet med lige dele nysgerrighed og forvirring.   

Programmer med Mads Østergaard

  • Et sprængfarligt kulturmagasin. AK 24syv finder kulturlivets blottede tandnerver og hopper på dem.