Del radioen

Vi håber du vil være med til at sprede din favoritudsendelse eller dit yndlingsprogram

Del links til udsendelser

Alle vores udsendelser bliver gjort tilgængelige på vores website, hvorfra de nemt kan deles videre. På hver programside finder du en liste over alle udsendelser under overskriften ”Seneste podcasts”.

Ved hver enkelt udsendelse findes der et dele-ikon, i form af en pil der peger ud af en kasse, som illustreret herunder.

Dele-ikon

Du kan vælge enten at dele et link til starten af udsendelsen eller til et bestemt tidspunkt. I selve dele-vinduet, eksemplificeret herunder, kan du klikke til og fra, hvorvidt tidspunktet skal være med i linket eller ej.

Når du er klar til at dele udsendelsen, kan du enten kopiere linket fra tekstboksen, eller du kan bruge et af de tre ikoner til at dele direkte til Facebook, Twitter eller e-mail.

Dele-vindue

Sektioner

En del af vores udsendelser er inddelt i sektioner, som gør det muligt at springe direkte til de enkelte indslag i udsendelsen. Det er ligeledes muligt at dele et link til de enkelte indslag.

Foruden at dele links til enkelte sektioner, er det naturligvis også muligt at dele et link til et vilkårligt tidspunkt, som beskrevet herover.

Sektioner

Læg udsendelser og programmer på dit eget website

Har du dit eget website eller din egen blog? Foruden muligheden for at dele links til vores programmer har vi også gjort det nemt for dig, at få vores programmer og udsendelser med over på dit eget website, ligesom du kan gøre det med fx YouTube-videoer.

Hvis du ønsker at indsætte en specifik udsendelse på dit eget website skal du følge fremgangsmåden beskrevet herover. I delevinduet kan du vælge "Embed" i stedet for "Link" for at få vist HTML-koden til en afspiller med udsendelsen.

Du kan også automatisk få den seneste udgave af et program på sit website. Her skal du blot klikke på dele-ikonet på programsiden, ovenover listen over podcasts – altså ikke ud for en enkelt podcast. Derefter er fremgangsmåden den samme som beskrevet herover.

Dele-vindue Embed

Eksempel

Herunder kan du se et eksempel på afspilleren. Denne indeholder automatisk seneste nyhedsudsendelse.